Publications

Illustrated Pollen Terminology

by Heidemarie Halbritter, Silvia Ulrich, Friðgeir Grímsson, Martina Weber, Reinhard Zetter, Michael Hesse, Ralf Buchner, Matthias Svojtka, Andrea Frosch-Radivo

Springer, 2018, XVIII+483 p., eBook ISBN: 978-3-319-71365-6

I løbet af de sidste 540 mio. år har livet på Jorden været ramt af mange kriser, både store og små. Seks meget store kriser er forbundet med masseuddøen, hvor mange organismer blev udslettet og livet på Jorden ændrede sig. Lige nu lever vi i en tid, hvor vi mennesker påvirker miljøet omkring os rigtig meget. I den industrielle tidsalder er mange dyr og planter blevet udslettet og mange forskere mener, at vores aktiviteter er ved at føre til den syvende masseuddøen. Afbrænding af fossile brændstoffer som kul og olie og andre udslip af gasser har siden den industrielle revolution tilført så store mængder af drivhusgasser til atmosfæren, at kuldioxid-indholdet er mangedoblet og gennemsnitstemperaturen på jordoverfladen er øget med 0,8 °C over de sidste 100 år.

Vulkaner er på en måde naturens egne miljø-skurke, der afgiver store mængder gasser, herunder drivhusgasser, til atmosfæren. Ved at studere de store kriser i livets historie, hvor massiv vulkanisme menes at være den primære årsag, kan vi få en fornemmelse af hvordan de oldgamle økosystemer reagerede igennem sådanne kriser. Vi kan derved se, hvor galt det kan gå, men vi kan også lære noget om, hvordan plante- og dyrelivet kommer sig efter en sådan, global krise.

En masseuddøen, hvis primære årsag sandsynligvis var voldsom vulkansk aktivitet, fandt sted i slutningen af Trias perioden for ca. 201,5 mio. år siden. Den mest udbredte forklaring er, at kuldioxid fra vulkanerne førte til en global opvarmning. Denne skabte problemer for kalkskallede organismer i havene på grund af forsuring af de øverste lag i vandsøjlen, og samtidig svækkede det varme klima dyrelivet og plantevæksten på land. I den danske og svenske undergrund findes sedimentære lag fra grænsen mellem Trias- og Jura-perioderne, som er særligt egnede til at vise, hvordan økosystemerne på land og i relativt kystnære havområder reagerede under og efter denne krise i en region, som var domineret af aflejring af sand, silt og ler. Dette nummer af Geoviden fokuserer på Trias–Jura-lagserien på Sjælland og i Skåne. Vores undersøgelser viser en række hændelser, som indikerer en kompleks sammenhæng mellem ændringerne i atmosfæren og især de ændringer, der sker på land.

Download your copy here (in Danish):

Svalbard has been a key area for the study of Arctic Triassic successions for over a hundred years. Triassic rocks outcrop over large areas of the archipelago and the last three decades of offshore exploration have shown that they are also widespread in the subsurface of the Barents Shelf. The impressive, almost flat-lying sequences of central Spitsbergen drew early attention because of their rich fossil content, and the eastern islands of Barentsøya, Edgeøya and Hopen consist almost exclusively of Triassic outcrops. Along the western fold belt of Spitsbergen the succession is strongly folded and exposures show the spectacular interaction of competent sandstones with intensely deformed shales. The relatively easy accessibility of these high-latitude areas, especially in the summer months, when fjords and coasts are essentially ice free, made them a target for exploration already in the late 19th century. Rich fossil faunas of ammonoids, bivalves and vertebrates (fish, amphibians, ichthyosaurs, and plesiosaurs) have attracted the attention of many palaeontologists and stratigraphers over the years and the archipelago’s scientifically and politically open status has resulted in work by a cosmopolitan community of investigators [text from NGU website].

• Softcover
• ISBN: 9788273851567
• Publication date: June 2014
• 270 pages
• 350 NOK
• Available at NGU

More information and press release at the website of NGU.